Cloud computing
Dato:
08. marts 2012. Kl. 08:30 - 11:30
Pris:
Gratis
Sted:
Pfizers Konferencecenter, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup
Cloud computing giver løfter om nemmere og billigere udrulning, øjeblikkelig skalering og prisfastsættelse af ydelser efter taxameter-princip, men teknologien stiller også en række spørgsmål der skal afklares, før gevinsten kan høstes.
Hvordan håndteres sikkerheden, når organisationens data befinder sig uden for voldgraven, hvordan styres det driftsmæssige aspekt, og hvorledes sikres det at lovgivning og regler opfyldes i det nye scenarie? Skal man vælge en generisk løsning, etablere sin egen private cloud, eller benytte hybridløsninger? Hvilke krav sættes der til de interne udviklingskompetencer, hvilke standarder findes der på området, og hvordan finder man de leverandører, der passer til behovet?
For at drage nytte af de nye muligheder, skal det afklares, hvilke tjenester der kan placeres i skyen, hvordan den offentlige sky kan udnyttes, og hvordan driften kan optimeres - og det hele skal bringes i takt med forretningssidens nuværende og fremtidige behov for it som en tjenesteydelse.
Læs mere om Cloud computing på Computerworld.dk (siden åbner i nyt vindue)
How to? - videndeling i øjenhøjde.
Hvorfor er leverandørens løsning så smart? How To? tager hver gang et aktuelt, teknologisk emne under kærlig behandling. I løbet af godt to timer gennemgås løsninger via praktiske præsentationer.
Toneangivende leverandører giver deltageren syn for sagen, og kick-starter den rigtige købsbeslutning. De fremmødte stiller spørgsmål, og deltager aktivt.
Det hele modereres af en veloplagt redaktør fra Computerworld/ComON og afsluttes med 30 minutters paneldebat.
|
*** Hvis du bliver forhindret i at deltage
bedes du melde afbud senest 48 timer før arrangementet på h.pedersen@idg.dk, ellers tillader vi os at opkræve et no-show-gebyr på kr. 500,-.
*** Antallet af pladser er begrænset.
Seminaret er forbeholdt it-beslutningstagere. IDG Events forbeholder sig ret til at afvise tilmeldinger uden for målgruppen.
**** Ved tilmelding giver du tilladelse til, at dine data kan videregives til IDG og IDG's samarbejdspartnere. Arrangementet baseres på præsentation af udvalgte leverandørers kunde-cases, hvorfor Computerworld forbeholder sig ret til at afvise tilmeldinger fra samarbejdspartneres direkte konkurrenter.
|